Sea of Green SOG cannabis dyrkning

[Guide] Sea of Green (SOG)

Posted on 7. juli 2021

Sea of Green (fork. SOG) er en kultiveringsmetode, hvor man drager fordel af hele dyrkningsarealet ved at fylde det med et stort antal planter.

Idéen bag er, kort sagt, at fylde arealet med så mange planter som muligt, og derved skabe et “grønt hav”. Potterne står ofte så tæt, at de rører hinanden.

Det er en produktiv teknik, da der har den fordel, at man med mange små planter kan få et massivt udbytte på kort tid. Alene antallet af planter opvejer planternes mindre størrelse.

Den mindre størrelse er produktivt, idet man springer flere uger af den vegetative fase over, og begynder blomstringen langt tidligere end normalt. Dette maksimerer samlet set mængden af afgrøder ift. tid og udnytter dyrkningsarealet til fulde.
 

Opstart af SOG

Den absolut mest effektive måde at kultivere SOG på, er ved at bruge stiklinger/kloner (i modsætning til planter sået fra frø). Stiklinger er genetisk identiske fra moderplanten, og derfor vil udvikle sig mere ensartet, samt modne til høst samtidigt. Dette er en kæmpe fordel i SOG.

Det er selvfølgelig muligt at blande forskellige cannabissorter eller frøplanter af samme sort, men dette bliver nemt et kontraproduktivt kaos. Det vil næsten med garanti skabe en masse unødige udfordringer ift. forskellige plantestrukturer, højder, blomstringstider, gødningsbehov og mange andre faktorer. Alt sammen er tidskrævende, mega besværligt og vil uvægerligt reducere dyrkingsarealets samlede afkast.
Sea of Green SOG dyrking af cannabis
 

Moderplante og antal planter

Først skal man fundet en moderplante. Den udvælges på baggrund af ønskede egenskaber, som typisk er lav højde, kompakt struktur, kort blomstringstid og sidst, men ikke mindst, stor produktion af topskud. Dette er alle attraktive egenskaber i SOG.

Antallet af planter pr. m2 afhænger af flere forskellige faktorer, samt ens behov. 16-25 planter pr. m2 er sædvanligvis et godt antal. Altså 4 rækker af 4 planter = 16 eller 5 rækker af 5 planter = 25, så de passer kvadratisk til 1x1m.

Det er en god idé at tage flere stiklinger, end man behøver. Til 16 planter bør man eksempelvis lave 30 stiklinger. På den måde har man efterfølgende et solidt udvalg, at gå videre med. Af de 30 stiklinger tager man de stærkeste og mest sunde, samt dem, der har vokser mest homogent. De overskydende planter kasserer man.
 
Sea of Green SOG drypvanding af cannabis

Vanding af SOG

Den smarteste løsning til SOG-kultivering er klart automatisk vanding. Dette betyder at planter vandes automatisk med en pumpe fra et vandreservoir (plastikbalje eller tønde) med en gødningsopløsning. Vanding kan være kontinuerlig eller i faste intervaller, hvis den er forbundet til en timer.

Det mest populære valg er drypvanding, som er både omkostningseffektivt, og nemt at sætte op. På den måde får alle planterne præcis samme vand- og gødningsmængde – givet, at det er korrekt sat op naturligvis -, hvilket øger den samlede produktion og sikrer en homogen vækst.

Et andet populært valg er ebb and flow (ebbe/flod)-system.
 

Pottestørrelser til SOG

Hver plante skal have sin egen potte.

Forud for blomstringen, bør den ompottes 1-2 gange (fra mindre til større potter).

Den endelige pottestørrelse afhænger af gromediet, samt hvor stor man ønsker den endelige plante. Ompotning gør, at sparer plads i den vegetative fase, samt hjælper med at holde planterne mindre og udvikle en mere kompakt struktur (og i sidste ende giver et bedre afkast).

Ved kokosmedie (coco coir) er en pottestørrelse på 3-4 liter god. Ved jord/sphagnum skal man bruge større potter, så her er 5-7 liter passende.

Ved tekstilpotter/airpots bør man gå lidt op i pottestørrelse – særligt hvis man håndvander –, da de tørrer væsentligt hurtigere ud. Her er 8-11 liter en passende pottestørrelse.
 

Beskæring / plantestruktur i SOG

Planterne i SOG skal helst kun have ét centralt topskud med 2-3 sætvis sidegrene. Dette er fordelagtigt, da planten så ikke fylder så meget, og da kan dirigere alt sin energi til disse få topskud, som vil vokse sig ekstra store og fede.

Det er en god idé – og nærmest obligatorisk – at fjerne de nederste sidegrene. Som før nævnt får det planten til bruge sin energi på det centrale topskud og topskuddene på de primære sidegrene. Dette giver større afgrøder og forøger derved det endelige afkast ved høsttidspunktet.

Beskæring af de nederste dele af planten gør ydermere det daglige arbejde langt mindre besværligt.

Vanding, eller kontrol af samtlige drypslanger (altså at de virker og ikke er blokeret til nogle planter), samt fjernelse af dødt plantemateriale er vigtige opgaver, som bør være en del af den daglige rutine.

Da planterne i SOG står ekstremt tæt og ligeledes har en kompakte struktur, kan det være frustrerende og besværligt, at komme ordentlig til, hvis man ikke beskærer. Så, hvis man er tilhænger af at gøre livet så let som muligt, bør man klart gøre dette.
 

Blomstring og plantevalg til SOG

Planterne bør være omkring 35-50 cm høje i slutningen af blomstringen. Om man vælger Indica eller Sativa er derfor et væsentligt punkt. Eftersom lyset ikke penetrerer langt ned i planten ved SOG-metoden, men kun primært rammer de øverste dele, er det vigtigt, at cannabissen ikke spilder energien på at vokse for meget i højden.

Indica-sorter bliver generelt mindre i højden og mere kompakte end Sativa-sorter. De er derfor generelt at foretrække i SOG.

Sativaer har desuden en længere blomstringstid, hvilket betyder at de skal sættes til blomstring før Indicaer for ikke at blive for store til SOG.

Gode sorter til SOG-dyrkning

Opsummering: Fordele og ulemper ved SOG-dyrkning

+ Stort afkast
+ Flere høste pr. år
+ Lavere elregning pga. kortere vækstperiode
– Man kan kun køre 1 cannabissort pr. lampe
– Mere besværligt at flytte rundt på planter, da de står meget tæt
– Flere planter kan potentielt for uoverskueligt for den uerfarne dyrker
– (Kræver automatisk vandingssystem)

0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen