SCROG cannabis Screen of Grenen dyrkingsteknik

[Guide] Screen of Green (SCROG)

Posted on 8. juli 2021

Screen of Green (fork. SCROG) er en kultiveringsmetode, hvor man skoler planterne til at vokse gennem et net. Dette gør det muligt, at opnå flere afgrøder på dyrkningsarealet med meget færre planter end normalt.

Det er en sjov og fascinerende teknik, der gør det muligt at opnå kæmpe afkast med blot én enkelt plante.

Derudover er den velegnet til dyrkingsarealer med lav lofthøjde, såsom grotelte, da plantens vækst bliver dirigeret mere horisontalt.
 

Antal af planter i SCROG

Antallet af planter kan være alt fra 1 til 5 cannabisplanter pr. m2 (1x1m). Hvor mange planter, man vælger, har ikke betydning for udbyttet. I slutningen af blomstringen bliver resultatet det samme uagtet antallet af planter; man får altså det samme afkast på 1, 3 eller 5 planter. Den eneste forskel antallet gør, er tiden man skal bruge i den vegetative fase, før at planten fylder nettet ud.

NB. Selvom man får det samme udbytte på 1 som 5 planter pr. høst, er det selvfølgelig ikke lige meget ift. udbytte målt på tid. Da man bruger mere tid i den vegetative fase for at lave eksempelvis 1 stor plante fremfor 5 mindre, er det alt andet lige mere produktivt at dyrkere mindre planter, da man hurtigere kan sætte dem i blomst og opnå flere høste årligt (gælder naturligvis ikke autoer, der har en genetisk forudbestemt længde af den vegetative fase).


 

Opstart af SCROG

SCROG net firkantet trådlnet

Plastbelagt trådnet fra byggemarked er ideelt til SCROG og tilmed billigt.

For at starte med at dyrke i SCROG, har man brug for et net.

Man kan bruge købe net specifikt fremstillet til SCROG, såkaldte SCROG-net, i de fleste grobutikker.

Det billigste og bedste – ifølge os – er dog, at købe en rulle trådnet i byggemarkedet. Det er langt nemmere at fastgøre, er stabilt, bukker og folder ikke, og skærer ikke ind i planterne. Det er vigtigt, at netmaskerne er i størrelsen 5-10 cm, så planterne kan vokse igennem.

Hvis man dyrker i et telt, fastgøres nettet nemt til teltets stænger med strips. Hvis man i rum kan man bygge en ramme af lægter til fastgørelsen.

Nettet skal placering ca. 20 cm over potterne.

I takt med at planten vokser, skoler (eller ”training”, som det kaldes på engelsk) man plantens grene til at vokse langs nettet for at styre væksten. Toppen af planten skal altid holdes i samme højde som resten af planten, så man får en ensartet ”trækrone”.

Dette er en løbende proces, der forsætter indtil planten dækker ca. 70% af nettet. Hvor lang tid det tager, varierer meget afhængig af cannabissort til cannabissort.
 

Blomstringsfasen i SCROG

Når dette er sket skifter man fra vegetativ fase til blomstringsfasen. Dette påbegyndes ved at give planten en døgnrytme med 12 timer tændt lys og 12 timer slukket lys. Dette er kun nødvendigt med fotosensitive planter og ikke med autoblomstrende planter, da sidstnævnte selv går i blomst efter gennemsnitlig 3-4 uger uafhængig af døgnrytme.

I begyndelsen af blomstringsfasen vil planten strække sig og udfylde de sidste 30%, så 100% af arealet er dækket. I resten af blomstringsfasen vil alle topskuddene have nogenlunde samme afstand fra lampen, hvilket vil resultere i hele planten får samme lysmængde og derfor udvikler sig uniform og bliver lige store.

Udover dette, er der ikke noget særligt i blomstringsfasen, man skal være opmærksom. De skal behandles og dyrkes ens som man gør med almindelige cannabisplanter.
 

Pottestørrelser i SCROG

SCROG dyrkning pottestørresler Hvis man vælger kun at dyrke én plante med SCROG-metoden på pr. m2, skal man vælge en stor potte; 18-25 liter er et fornuftigt udgangspunkt.

Man skal ydermere omplante den flere gange (fra små til gradvist større potter), og regne med at den vegetative vækstperiode tager 5-7 uger før at planten er klar til blomstringen.

Hvis man vælger 3-5 planter eller mere pr. m2 er 12 liters potter eller deromkring et udmærket valg. Planternes forventede vegetative periode er her omtrent 3-5 uger, før de er klar til blomstring.

 

Hvad er en god cannabis til SCROG?

Sativa

Sativa-sorter er særlig velegnet til SCROG, da de har tendens til at strække sig meget i væksten. De kan dog være vanskelige at styre i højden. Hvis man ikke er opmærksom, kan Sativaer nemlig hurtigt vokse langt over nettet, hvor det bliver en smule risikabelt at få dem tilbage i SCROG uden for at knække grenene.

Omvendt set er SCROG genial til at modvirke ulempen ved Sativaens højde. Mange Sativaer egner sig ikke specielt godt til grotelte, hvor lofthøjden er begrænset. Med SCROG-metoden har man et godt værktøj til at tøjle Sativaens højde ved at ændre dens naturlige vækstmønster fra kraftig vertikal vækst til horisontal.

Sativaens energiske vækst er en fordel i SCROG, da den hurtigt fylder nettet ud. Det er dog vigtigt, at man holder sig dette for øje, og kun fylder 50-60% af nettet ud, når man dyrker Sativa. Ellers kan den hurtigt løbe om hjørner med en.

Indica

Indica har ikke nær så mange sidegrene som Sativa, og strækker sig ikke helt så voldsomt. Det kan derfor være en fordel, at nippe toppen for at skabe flere sidegrene, eller alternativt bruge flere planter på samme m2.

Indicaens mere kompakte struktur og vækstmønster gør at man bør fylde nettet 70-80% før blomstringen igangsættes, da man ellers risikere ikke at udnytte arealet/nettet til fulde.

Gode sorter til SCROG-dyrkning

 

Opsummering: Fordele og ulemper ved SCROG-metoden

Udover at høste samme udbytte med et mindre antal planter, har SCROG en række andre fordele, bl.a.:

+ Vandingen er meget lettere; det er selvsagt hurtigere at vande 5 i SCROG i modsætning til eksempelvis 15 planter i et SOG-system.
+ Jo færre planter, der er, des nemmere er det at holde en høj rengøringsstandard. Opsamling af døde blade, beskæring af sidegrene i bunden af planten er langt lettere, hvilket reducere risikoen for sygdomme og andre problemer.
+ Kvaliteten af afgrøderne vil generelt blive højere, da det er lettere at passe – og man har tendens til at gøre sig mere umage – hvis man har få planter i modsætning til mange.
– Mere tidskrævende end andre metoder pga. den vegetative fase ofte er længere.
– Kræver at man skal gøre sig mere umage for at opnå et godt resultat, da mængden af planter ikke kan opveje fejl og mangler i forbindelse med dyrkningen.
– Minimal “risikospredning” – man er mere sårbar hvis noget går galt, da man ikke har flere planter at dække sig ind med.
– Hård skoling af grenene kan medfør knæk og brud, også selvom man er forsigtig. Det kræver rettidig omhu, nænsomhed og en del tålmodighed at undgå dette.

0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen