Der er ikke mangel på skadedyr, der elsker at mæske sig i cannabisplanter.
Skadedyr er overalt i naturen og kan finde vej til planterne indendørs på mange måder; f.eks. gennem åbne vinduer/ventilations-indsug, kontamineret gromedie og haveredskaber eller via ens eget tøj eller husdyr. Det er vigtigt at kunne identificere dem tidligt i forløbet, da de ellers kan udrette stor skade.
Her er nogle af de mest hyppigt forekommende danske skadedyr:
Indhold:
Spindemider
Bladlus
Sørgemyg
Trips
Mellus
Skjoldlus
Kålorme, larver etc.
Snegle
Opsummering
Spindemider (Tetranychus urticae)
Disse er nogle af de mest almindelige, berygtede – og frygtet – skadedyr inden for cannabisverden. De findes udenfor, hvor de dør om vinteren, men hvis de bliver introduceret til et indendørs miljø kan de desværre leve og reproducere året rundt. En måde hvorpå de ofte kommer er via stuesplanter købt i supermarked eller fra planteskole. Det er derfor en rigtig god idé at tjekke dem igennem før man bringer dem hjem.
Man skal være særdeles omhyggelig (eller heldig), for at opdage dem, før man ser symptomer.
Langt det mest almindelige er at man først ser tegn på at der er noget galt med planten: Der forekommer hvide eller gule prikker på bladene, som gradvist vokser sig større og større. Dette kan i begyndelsen nemt forveksles som et gødningsrelateret problem, men prikkerne er vævsskader forårsaget af spindeminderne, som sidder på undersiden af bladene og suger plantesaft.
Når angrebet er fremskredet vil midernes spind blive mere og mere omfattende og synligt.
Hvordan bekæmper man spindemider?
Der findes mange produkter på markedet til dette, men et super godt bekæmpelsesmiddel, der tilmed er fuldt organisk, er Plant Vitality Plus fra hollandske B.A.C..
En opløsning af dette i forholdet 1:20 sprøjtes med forstøverflaske på hele planten (særligt vigtigt er undersiden af bladene). Også overfladen af gromediet sprøjtes for at få ram på æggene. Produktet er fotosensitivt, hvilket vil sige at applikationen skal foregå i plantens natteperiode; helst lige efter lyset er slukket, så det har hele natten til at virke. Sprøjtningen dræber spindemiderne såvel som deres æg efter første gang og behandlingen gentages efter 5 dage.
Når først man har fået dem, er det dog svært at komme helt af med spindemider, og de har tendens til at komme igen efter nogle uger eller måneder. Temperaturer under 15 °C sænker deres reproduktionsrate betydeligt, hvilket kan være en måde at holde dem under kontrol (men er ikke ideelt for selve cannabissen). I yderst konsekvens kan det være nødvendigt at desinficere hele rummet og alt udstyr, potter, bakker m.v., vente et par uger eller en måned, og så starte forfra med nye planter og gromedie. Det er et kæmpe arbejde, så der er også dem der vælger at leve med spindemiderne og bekæmper dem kontinuerligt. Der er eksempler på at de kan forsvinde efter 1 år ved konsekvent bekæmpning.
Biologisk bekæmpelse
En biologisk bekæmpelsesmetode er brug af nyttedyr, som kan købes på nettet (f.eks. nyttedyr.dk og bioplant.dk). Spindrovmiden (Phytoseiulus persimilis) er et glumsk lille rovdyr med speciale i spindemider. Hvis man har haft problemer med spindemider og forventer at de snarligt kommer igen, kan rovmiderne udsættes præventivt. Vær dog opmærksom på at disse relativt hurtigt dør af sult, hvis deres fødekilde, spindeminderne, ikke er udklækket endnu.
Bladlus (Aphidoidea)
Bladlus er oftest et problem udendørs og i drivhus, men kan – ligesom spindemiden – komme indendørs via tøj, husdyr, et åbent vindue/indsug eller haveredskaber.
Få bladlus er ikke noget problem (og naturligt udendørs), men da de reproducerer med uhyggelig fart er de en potentiel katastrofe, da store kolonier hurtigt kan få gjort kål på en ellers sund og stærk cannabisplante. Yderligere kan infestioner af bladlus have medfølgende konsekvenser i form af infektions- og skimmelangreb på planten.
Udseendemæssigt fleste de kender nok bladlusen; de er på størrelse med et knappenålshoved og er normalt grønne, men de findes også i hvide, sorte eller nærmest lyserøde varianter.
De kan umiddelbart forveksles med sørgemyg (Sciaridae), da de kan have vinger. Bladlus kan holde til på hele planten; på topskud, grene og blade. Deres grønne variant kan være svære at få øje på, især da de ynder at opholde sig lidt skjult på planten; ofte væk fra direkte lyskilder.
Bladlusene lever af at suge plantesaft og udskiller et tyk, klæbende stof kaldet ”honningdug”. Når det tørrer bliver området yderst modtagelig for udvikling af forskellige svampearter, bl.a. sort skimmelsvamp. Dette kan hurtigt sprede sig til hele planten. Honningduggens søde duft virker desuden som en veritabel magnet på myrer. De vil strømme til i stort antal og beskytter bladlusene mod deres naturlige fjender, hvilket selvsagt er dårligt nyt for planten. Derudover blokere honningduggen dele af bladene og gør her fotosyntese umulig.
En cannabis under alvorligt angreb får krøllede og deforme blade, som visner og/eller gulner grundet stress og celleskade. Dette hæmmer plantens vækst i alvorlig grad.
Hvordan bekæmper man bladlus?
Indendørs er det først og fremmest altid en god idé at bruge klisterfælder/insektpapir. Dette kan stoppe flyvende bladlus i at nå planten, samt give en tidlig indikation på forestående problemer.
Både indendørs og udendørs er der mange der sprøjter med neemolie, som er organisk, og virker effektivt – ikke kun mod bladlus -, men mange andre skadedyr. Man skal dog være opmærksom på at neemolie kun bør benyttes i vækstfasen eller tidligt i blomstringen da dens kraftige duft kan ødelægge smagen og aromaen af ens afgrøder.
Vi kan også anbefale Insektfri Spruzit fra hollandske ECOstyle, som er en færdigblandet opløsning bestående af en naturligt udtræk af krysantemum. Det er i vores erfaring virksomt, og er vigtigst af alt godkendt til spiselige afgrøder samt til brug på økologiske områder, og kan derfor bruges helt op til høsttidspunktet. Opløsningen sprøjtes direkte fra sprayflasken på hele planten (det er vigtigt også at få dækket undersiden af bladene), hvorefter bladlusene dør efter kort tid. Undgå at sprøjte om dagen eller i temperaturer over 25 C° for bedste effekt. Hvis angrebet er særlig slemt, kan behandlingen med fordel gentages efter 7 dage.
Biologisk bekæmpelse
En biologisk bekæmpelsesmetode er brug af nyttedyr, som kan købes på nettet (f.eks. nyttedyr.dk og bioplant.dk). Mariehøns (Adalia bipunctata) og guldøjer (Chrysopidae) er begge blandt bladlusens største naturlige fjender og derfor et fortræffeligt valg. Man kan også benytte dem præventivt f.eks. en uge efter at man har sprøjtet, så eventuelle overlevere eller nytilkomne bladlus får en barsk velkomst.
Sørgemyg (Sciaridae)
Sørgemyg er små fluer, der er aflange og sorte. De formerer sig i gromediet, men kan også findes i hydroponiske systemer uden gromedie såsom NFT-systemer. På engelsk kaldes de ”fungus gnats” fordi de lever af dødt og svampeinficeret organisk materiale.
De forekommer over hele verden i alle klimaer (selv på Antarktis). Men deres skadevirkninger er helt klart størst indendørs, hvor de ofte kommer ind med andre pottede stueplanter eller kontamineret gromedie.
Sørgemyg bliver ofte tiltrukket af topskuddene, som de kan ødelægge ved at blive fanget i de klistrede krystaller. De lægger deres æg i toppen af gromediet, hvis dette er fugtigt og lunt. Larverne er den store skadevolder i denne henseende. De gnasker i rødderne – primært de små sarte hårrødder (“feeder roots” på engelsk). Plantens evne til at optage vand og næring forringes og plantens vækst hæmmes og i går helt i stå i værste fald. Ydermere kan angrebet forårsage svampeinfektion i rodzonen og rodråd, hvilket kan være katastrofalt.
De lever primært i de nederste dele af planten, og flyver op fra potten, når planten forstyrres. Deres afkom kan ofte ses i afløbsvandet/det overskydende vand, når potten vandes og de derved skylles ud.
Andre alvorlige indikatorer på sørgemyg er blegning af plantens blade, brune bladspidser og udvikling af mørke pletter på bladene. Bladene kan også blive gule, begynde at hænge og/eller krølle. Effekten på hele planten kan inkludere seriøs hæmmelse af væksten og at blade pludselig begynder at visne og falde af i større antal.
Hvordan forhindrer man sørgemyg?
Som med andre flyvende insekter er det altid en god idé at være på forkant med eventuelle problemer ved at hænge klæbende insektfælder/fluepapir i og omkring dyrkningsarealet. Det kan første omgang fange sørgemyggen og derved forhindre dem i at lægge æg ved planterne, og hvis det fejler, i anden omgang give én et fingerpeg om en potentiel infestation tidligt i forløbet.
Da sørgemyg, udover rødder, spiser dødt plantemateriale, er det derfor vigtigt, at sørge for at samle visne og døde blade op løbende. Da deres foretrukne miljø er et med høj fugtighed, og med mange alger og højt indhold af nitrogen, er det vigtigt ikke at overvande eller overgøde (udover at begge ting ikke er gode i forvejen). For at forhindre sørgemyggene i at lægge æg i gromediet kan man med fordel dække det af med plastik eller klæde.
Hvordan bekæmper man sørgemyg?
En ofte anvendt bekæmpelsesmetode er vanding med en opløsning bestående af neemolie direkte i gromediet. Det slår effektivt larverne ihjel, og er et 100% organisk stof, der hverken skader planten eller fordelagtige mikrobakterielle kulturer. Behandlingen kan med fordel gentages efter ca. 7 dage.
Brug af nyttedyr er en anden effektiv løsning (nyttedyr.dk eller bioplant.dk). En af sørgemyggens største naturlige fjender er nematoden (en nærmest mikroskopiske orm), som bekæmper larverne i jorden. Man køber dem i en pose, som man hælder i vand, og vander med. Efterfølgende ”svømmer” nematoderne selv rundt i potten og inficerer larverne, hvilket dræber dem, og ud fra deres krop reproducerer nematoderne sig selv. Et andet effektivt nyttedyr er Hypoaspis jordrovmider, som udover sørgemyg også bekæmper trips m.v.
Metoderne bekæmper kun sørgemyggen i larvestadiet, som er det kritiske punkt, så vil det tage nogle uger før man kan se forskellen i antal flyvende voksne sørgemyg. Hvis man ikke allerede har gjort det, er det derfor en super god idé at opsætte klisterfælder/insektpapir, så også de voksne bliver bekæmpet.
Trips (Thysanoptera)
Trips – alment kendt som tordenfluer/gnavpander på dansk – er et udbredt cannabis-skadedyr. De kan være et stort problem, særligt i plantens tidlige liv, da de hæmmer væksten/udbyttet betragteligt, hvis ikke planten får får tid til at komme tilbage til hægterne.
De kan komme indenfor gennem åbne vinduer, andre potteplanter eller via tøj og husdyr. Udendørs begynder de at komme om foråret, men hvis de kommer indenfor, kan de overleve her hele året rundt. Selvom man er påpasselig, kan de synes næsten umulige at holde ude, og de fleste vil nok opleve at få dem på et tidspunkt.
De trives i lune omgivelser og er følgelig oftest et alvorligt problem indendørs eller i drivhus.
De opdages derfor oftest ved at planten udviser symptomer.
Det klassiske første tegn er små sølvagtige ”snegle-spor” eller prikker på bladene. Tripsene foretrækker at opholde sig på undersiden af bladene, hvor de rasper løs (og forårsager celleskader) og også lægger deres æg. Koncentrationen af dem er størst på de nederste dele af planten, så det er her, der er oplagt at tjekke efter periodisk.
Mere alvorlige symptomer, når angrebet er længere fremme, er brune og gule irregulære plamager på bladene, og at planten begynder at tabe bladene.
Hvordan bekæmper man trips?
Ligesom ved bladlus kan vi anbefale Insektfri Spruzit fra hollandske ECOstyle. Det er et færdigblandet produkt, der består af et naturligt udtræk af krysantemumplanten. Det er godkendt til spiselige afgrøder samt brug på økologisk arealer. Opløsningen sprøjtes direkte fra sprayflasken på hele planten (det er vigtigt også at få dækket undersiden af bladene). Herefter dør tripsene kort tid efter. Undgå at sprøjte om dagen eller i temperaturer over 25 C° for bedste effekt. Hvis angrebet er særlig slemt, kan behandlingen med fordel gentages efter 7 dage.
Biologisk bekæmpelse
Af nyttedyr kan Orius rovtæger (Orius majusculus) varmt anbefales. De tager både voksne trips og larverne. For ekstra effektivitet kan Orius ofte med fordel kombineres med Tripsrovmider (Amblyseuis cucumeris), som kun går efter larverne, da de hver trives ved lidt forskellige forhold, og derfor kan supplere og hjælpe hinanden.
Mellus (Trialeurodes vaporariorum & Bemisia tabaci)
Også kendt som ”hvide fluer” (eller “whiteflies” på engelsk). Der findes primært 2 arter af den i Danmark, som er potentiel problematisk indendørs og i drivhus, men de er meget ens, hvorfor vi vil behandle dem ens her. På friland er mellus sjældent et problem idet der er masser af dyr til at spise dem og miljøet ikke er nær så favorabelt som indendørs.
Som navnet ”lus” antyder, lægger de luse-lignende æg som sidder fast på planten. Æggene er tragt-formede og typisk grå eller gullige. Mellusens larver angriber cannabis på samme måde som bladlus og spindemider, nemlig ved at suge plantesaften fra undersiden af bladene.
Det er ret nemt at opdage voksne mellus, især ved at ryste planten, da man herefter kan se dem flyver op.
Første symptom på mellus, man skal være opmærksom på, er små hvide pletter på oversiden af bladene. Dette er resultatet af larverne, der suger saften fra undersiden af bladene.
Ligesom bladlus udskiller mellusene ”honningdug”, som hæmmer plantens vækst, og bl.a. danner grobund for sort skimmelsvamp, der hurtigt kan brede sig og ødelægge hele planten. Ydermere tiltrækker honningduggen myrer, der hjælper med at beskytte mellusene mod deres naturlige fjender, hvilket langt fra er ideelt.
Hvordan bekæmper man mellus?
Sprøjtning med insektmiddel, beregnet til spiselige fødevarer, dræber både æg, larver og voksne mellus efter første gang.
Der er mange varemærker at vælge imellem, men ECOstyle Insektfri Spruzit, som kan købes i alle byggemarkeder/store varehuse, har vi gode erfaringer med. De er virksomme, godkendt til brug på økologisk arealer og nemme idet de er klar-til-brug som færdigblandede sprøjteflasker. De sprøjtes direkte på hele planten (det er vigtigt også at få dækket undersiden af bladene). Undgå at sprøjte om dagen eller i temperaturer over 25 C° for bedste effekt. Hvis planten er hårdt angrebet, kan behandlingen med fordel gentages efter 7 dage.
En opløsning af neem-olie (følg anvisningen på pakken), som er 100% organisk, er effektivt. Den store fordel ved neem-olie, er, at det virker systemisk. Det vil sige at planten efter nogle behandlinger, optager olien og derved dræber fremtidige skadedyr der spiser/suger af den. Det er i den sammenhæng vigtigt at bemærke, at man kun bør sprøjte med neem i vegetativ fase og tidligt i blomst (og undgå at ramme topskuddene), da det er en æterisk olie der kan give cannabissen en halvklam smag og ødelægge aromaen.
Biologisk bekæmpelse
En biologisk bekæmpelsesmetode er nyttedyret, Mellus-snyltehvepsen (Encarsia formosa). De er effektiv i starten af et angreb, men i mere fremskredne tilfælde kan de ikke følge med mellusenes reproduktionsrate. Bekæmpning skal derfor foregå i kombination med en af ovenstående metoder. Mellus-snyltehvepsene købes som pupper, der placeres i rummet, og efter en uge udklækker de små snyltehvepse, som flyver ud og jager mellusens larver. Når de er fundet lægger snyltehvepsen sine æg i larven, hvilket dræber den. Den lægger dog kun æg i mellus-larverne sidste stadie, hvilket vil sige at de voksne mellus stadig flyver rundt og lægger æg. Klisterfælder/insektpapir kan ikke bruges til at fange de vokse, da også snyltehvepsene går i dem.
Af disse årsager kan det eksempelvis være en god fremgangsmåde at bruge neem-olie eller insektspray hurtigst muligt, for at nedbringe antallet dramatisk, og derefter udsætter snyltehvepsen 7 dage efter i stedet for at sprøjte med samme opløsning igen. På den måde bliver eventuelle overlevere jagtet og nedkæmpet kontinuerligt og virker samtidigt præventivt mod nye invaderende mellus.
Skjoldlus (Coccus hesperidum, C. Hesperidum og Pulvinaria sp.)
Der findes et utal af arter, men ovenstående er de mest almindelige i Danmark.
De har mange naturlige fjender udendørs, hvilket primært gør dem til et problem indendørs hvor de er beskyttet og kan formere sig uhindret. Hannerne har vinger, men lever kun kortvarigt, så det er oftest voksne hunner eller æg, der bliver introduceret indendørs via haveredskaber, tøj og/eller husdyr.
Når skjoldlusen har fundet en velegnet værtsplante (de har en bred appetit og elsker cannabis), etablerer den sig herpå, hvorefter den danner et beskyttende skjold og forbliver ubevægelig resten af dens liv. Under skjoldet lægger den æg, mens den suger plantesaft. De unge larvestadier af skjoldlusen har ben, og det er dem, der spreder arten.
De slår sig gerne ned på både stammer og blade. Skjoldlusens sugen svækker plantens modstandsdygtighed, hæmmer/stopper væksten og resulterer i reduceret afkast/udbytte ved høsttid.
Gulning af bladene er første tegn på et angreb og i svære tilfælde vil cannabissen til sidst visne og dø.
Et andet symptom er den såkaldte ”honningdug” på bladene. Dette stof udskilles af skjoldlusene og er en ideel grobund for forskellig infektioner såsom sort skimmelsvamp, som hurtigt kan brede sig og få hele planten til at bukke under. Derudover kan honningduggen tiltrække myrer, hvilket heller ikke er optimalt, da disse kan hjælpe med at sprede arten. Sidst, men ikke mindst blokere honningduggen fysisk bladene så fotosyntesen går drastisk nedad hvilket selvsagt hæmmer væksten yderligere.
Forebyggelse af skjoldlus
Udendørs er de som regel ikke nogen overhængende trussel pga. rovdyr naturligt begrænser dem, men de kan dog sagtens blive det – især i drivhus. Laverne kan bevæge sig, men er stadig ret dårlige til det. Kuperet terræn er en stor barriere for dem. Ujævn jord og småsten rundt om planterne kan forhindre dem i at nå hen til dem. Et andet trick er at plante f.eks. rosenbuske rundt om, som på den måde stoppe og distrahere dem så de ikke kommer videre.
Indendørs skal man tjekke nyindkøbte potteplanter igennem for utøj. Når de først er inden for husets fire vægge, kan de nemt sprede sig til ens cannabisplanter. Der er selvfølgelig også vigtigt, at holde udendørs og indendørs haveredskaber adskilt. Tøjskifte, hvis man har lavet udendørs havearbejde, er også en god forholdsregel, før man går ind i sin indendørs have.
Hvordan bekæmpes skjoldlus?
I det øjeblik man opdager, at skjoldlus har etableret sig, bør man isolerer den pågældende plante(r) omgående så infestionen ikke spreder sig yderligere.
Man kan derefter forsøge at sprøjte med diverse insekticider (Insektfri Spruzit). Dog beskytter deres skjold de voksne æglæggende hunner i en uhyggelig effektiv grad. Man skal kun forvente, at det slår nymfer og hanner ihjel. Det kræver en kombineret indsats at komme skjoldlusene til livs. Man bør inspicere planterne dagligt og se hvornår der udklækker mange nye larvenymfer. Derefter kan man sprøjte, så de dør. Parallelt med dette forløb kan må ”mekanisk fjerne” i.e. skrabe de voksne skjoldlus af planten.
Neem-olie er ret effektivt mod skjoldlus i alle stader selv hunnerne med skjold. Produktet blandes med vand (følg pakkens anvisninger) og sprøjtes med forstøverflaske på hele planten. Neem-olie virker systemisk hvilket vil sige at det optages af planten og går udenom skjoldlusens skjold idet plantesaften, dens fødekilde, bliver giftig for den. Neem-olie er dog kun velegnet til planter i vegetativ stade samt de første par ugers blomstring. Oliens kraftige duft kan ødelægge smagen og aromaen af dine afgrøder.
Biologisk bekæmpelse
Nyttedyr kan også benyttes og her er mariehønen velegnet. Man skal dog være opmærksom på at arealet, hvor de bruges, skal være mere eller mindre hermetisk lukket, da de ellers har tendens til hurtigt at flyve væk.
Kålorme og diverse larver
Udendørs kan man risikere at støde på kålorme og andre larver med glubende appetit.
Et gruppe store kålsommerfuglelarver kan på rekordtid gnaske overordentlig store portioner i sig og resultatet kan være fatalt selv for veletablerede, voksne cannabisplanter. De store åbne sår på planten kan medføre en masse problemer, såsom infektioner og tiltrække mindre saftsugende skadedyr til planten, hvilket alt sammen hæmmer cannabissens vækst.
Den store art af kålorm er klart den værste, da den for det første er ret stor (omkring 4 cm lang) og glubsk, og for det andet, fordi de ofte er flere på samme plante. Begge ting gør dem – heldigvis, men paradoksalt nok – også lettere at få øje på.
Første tegn på larver er gennemtyggede blade, stængler og topskud. De nyudklækkede larver fortærer cannabissen på en overfladisk og sporadisk facon. De ældre og større larver gnasker derimod huller i bladene, og går heller ikke af vejen for at tage bladstænglerne med. Gnaske-angrebet kan forveksles med snegleangreb, dog er der her ofte slimspor på bladene.
Et andet tydeligt tegn er plamager af vådt rød-brun eller sorte kugler på bladene, som er lavernes ekskrementer. Hvis man er i tvivl om gnasket kommer fra en snegl eller larve, så kig efter larvens ekskrementer og snegleslim.
Forebyggelse af kålorme og diverse larver
Hvis man har mulighed for det, kan det være en kæmpe fordel at opsætte insektnet omkring sine udendørs planter eller i drivhusets vinduer. Derved får sommerfugle, møl mv. ikke adgang til at lægge æg i planter. Nettet skal være helt tætsluttet på alle sider, da de nok skal finde frem til eventuelle huller.
Det er altid en god idé at kontrollere sine planter på daglig basis (også under bladene). Hvis man får øje på æg skal de selvfølgelig fjernes før de klækker.
En præventiv omgang sprøjtning med neem-olie i vegetativ perioden kan også afskrække insekterne i at lægge deres æg der.
Hvordan bekæmpes kålorme og diverse larver?
Man kan gøre det “au natural” og fjerne dem manuelt. Det forudsætter, at man har et overskueligt antal planter, samt at infestionen ikke er for omfattende.
Man kan sprøjte med et klar-til-brug insekticid såsom Insektfri Spruzit fra ECOstyle, der dræber larverne ved kontakt. Begge er lavet til brug på spiselige afgrøder og er godkendt til brug på økologiske arealer.
En anden mulighed er at bruge bakteriepræparat DiPel DF, som er et biologisk insekticid målrettet sommerfugle-, møl- og natsværmerlarver. Opløsningen sprøjtes på planten, hvorefter larverne indtager det. Når det sker, stopper de med at indtage føde og de dør efter få dage. Hvis der udklækker nye larver kan man gentage behandlingen efter 10-14 dage. Læs grundigt anvisningen på produktet (f.eks. er det vigtigt at minimumstemperaturen er 15 °C.
Biologisk bekæmpelse
Hvis man dyrker i et lukket drivhus og sætter insektnet for vinduerne, kan man med fordel introducere nyttedyr for at regulere bestanden. Der findes nyttedyr til sommerfugle- og natsværmerlarver bl.a. æg-snyltehvepsen (Trichogramma sp.) samt rovtægen, Podisus maculiventris.
Snegle
Der findes et utal af sneglearter i Danmark, som traditionelt opdeles i to grupper: Husbærende snegle og nøgensnegle. Førstnævnte er i almindelighed uskadelige – medmindre de forekommer i stort antal, hvilket sjældent sker – mens de sidstnævnte, nøgensneglene, typisk er dem, der giver store problemer.
De to største snegle-trusler for cannabisplanten i Danmark er Den Iberiske Skovsnegl (Arion lusitanicus) – aka den frygtede dræbersnegl – og agersneglen (Deroceras reticulatum). De betragtes som de mest destruktive for udendørs dyrkere, idet de har en glubsk appetit og ofte forekommer i stort antal på samme sted.
Dræbersneglen bliver op til 15 cm lang og kan variere i farven fra rød/brun til mørk. Den kan være svær at identificere, da det er nemt, at forveksle med andre nøgensnegle. Hvis der er mange snegle samlet med ovenstående karakteristik, er det højst sandsynlig dræbersnegle.
Agersneglen bliver op til 4 cm lang og findes i lyse og mørkegrå varianter. De er udelukkende nataktive, så de kan være svære at finde om dagen, da de gemmer sig.
Forekomsten af snegle variere alt efter hvor i landet man er. Nogen vil aldrig opleve problemer, mens det for andre vil være et tilbagevendende problem. Som husregel kan man sige at jo mere kalk, der er i jorden, jo flere snegle er der også.
Første tegn på snegle er ofte gnaskemærker i afgrøderne akkompagneret af slimspor på bladene eller på jorden omkring planterne. Hullerne er irregulære i form og typisk jævnt fordelt og målrettet de blødeste dele af planten. Selvom skaderne i første omgang kan formodes forårsaget af en enkelt ”løbsk” snegl, kan det på kort tid udvikle sig til rigtig mange snegle, hvorefter situationen hurtigt kan blive kritisk.
Hvis der er gnaskemærker, og man ikke kan se slim, så tjek efter sorte kugler og rød/brun plamager på og ved planten. Dette er ekskrementer som indikere at der er ikke er tale om snegle, men derimod sommerfuglelarver.
Forebyggelse af snegle
Der findes flere måder at reducere risikoen og/eller forhindre sneglene i at nå dine planter.
Først og fremmest kan man gøre området uattraktivt ved at fjerne sneglenes foretrukne tilholdssteder. De elsker fugt og skygge såsom tæt bunddække, planter med lavthængende blade og særligt kompostbunker.
Man kan derudover lave forskellige barriere; f.eks. snegle- og kobberhegn.
Sneglehegn er en lodret barriere (ofte i tyndplade (metal), hvor kanterne er 6 cm og bukket i en vinkel på ca. 50 grader. Snegle vil ikke kunne forcere kanten uden at falde ned. Hegnet skal være 20 cm over jorden og 10 cm under jorden.
Et andet eksempel er kobberhegn, som dog er væsentlig dyrere pga. materialeprisen. Kobberhegnet skal ikke have nogen bukket kanter eller ligner, idet det virker ved at have en naturlig elektrisk ladning, der virker som et mini-stødhegn på sneglene.
Hvordan bekæmpes snegle?
Manuel indsamling af sneglene er en af de vigtigste metoder til bekæmpelse. Sneglene kommer ud sidst på dagen/skumringstid, så det er lettest at finde dem her. De samles i en spand og sættes enten fri langt fra haven eller aflives (NB. dræbersneglen anses for at være en invasiv art, så den bør altid aflives).
Som supplement til manuel indsamling er det en gode idé at opsætte sneglefælder. Disse kan købes i de fleste byggemarkeder, planteskoler og større supermarkeder. Man kan dog også sagtens lave dem selv, da det essentielt bare er en beholder nedgravet i jordovefladen med et lokkemiddel. Søg på Google efter sneglefælder eller ølfælder, så er der mange eksempler herpå.
Udover indsamling af snegle skal du også kigge efter deres æg. De er 3-4 mm i diameter, helt hvide og ligger ofte i klynger på fugtige og skyggefulder steder f.eks. lige under jordoverfladen eller visne blade.
Der findes også sneglegift såsom Ferramol, som er godkendt af Miljøstyrelsen til arealer med spiselige grønsager. Vi vil dog ikke umiddelbart anbefale, at man bruger det. Selvom det skulle være uskadeligt for pindsvin, frøer, tudser mv. bliver det af mange mistænkt for ikke at være helt harmløst trods alt. Sidst, men ikke mindst, er sneglegift ikke et ”quick-fix” mod de store nøgensnegle, men skader primært de mindre skadelige/gavnlige små husbærende snegle (og de er jo synd).
Biologisk bekæmpelse
En anden mulighed er at lokke sneglens naturlige fjender indenfor i haven. Det kan man gøre ved at lave skjulesteder og tilbyde dem føde. Pindsvin, fugle, frøer og tudser, er alle effektive til at holde sneglene i skak og gør ingen skade på planterne.
Opsummering
Uanset hvilke skadedyr, der er tale om, er det vigtigt at holde øje med symptomerne og tage hånd om dem tidligt i forløbet. Hvis man først opdager skadedyrene, når de er veletableret, er de vanskeligere at bekæmpe. Risikoen, for at afgrøderne tager skade, bliver derved desto meget større.
Daglig overvågning af planterne og forebyggelse er altid bedre end bekæmpelse.
I et indendørs kontrolleret miljø er sandsynligheden for skadedyr følgelig mindre. Men kommer dyrene først indenfor er der ofte ideelle vækstbetingelser, så problemet kan vokse sig kæmpestort på kort tid. Indendørs kan de tillige trives året rundt, mens de udendørs ville dø efter sæsonen.
Det vigtigste man kan gøre indendørs, for at minimere riskoen for skadedyr, er at holde en ordentlig luftfugtighed og temperatur, god luftcirkulation samt fjerne død biomasse.
Indgående luft (indsug) bør filtreres gennem et decideret insekt/pollen-filter; og åbne vinduer bør forsynes med insektnet.
Det er ofte nemt at forveksle et skadedyrsangreb med et gødning-relateret problem, da dyrene kan være svære at finde og symptomerne kan ligne hinanden.
Ved at læse lidt om skadedyr og sætte sig ind i hhv. over- og undergødning, kan man dog godt hurtigt finde kilden til problemet. Som med alt andet bliver det lettere med erfaring, og fortvivl ikke: Alle vil både inden- og udendørs – lige meget hvor mange forholdsregler man tager – før eller siden få skadedyr. Det vigtigste er blot at man minimere risikoen, samt opdager og handler tidligt i forløbet.