[Guide] Sådan vurderer du om dine cannabisfrø er friske og af god kvalitet

Posted on 6. maj 2019

Cannabisfrø bevarer deres friskhed i mindst 2 år, hvis de bliver opbevaret korrekt (og meget længere under optimale forhold). Herefter vil de begynde at tørre ud og miste deres energi og spiringsevne.

Men hvordan bedømmer man om et cannabisfrø er gammelt og af lav kvalitet, eller om det er det modsatte? Det vil vi her give nogle retningslinjer for.

Hvert frø har forskellige aspekter og udtryk, hvilket giver sig til udtryk i størrelse, form, farve og sidst – men ikke mindst – cannabissort. I den forbindelse er det vigtigt, at bemærke, at man skal være varsom med håndteringen af frøene. For det første fordi de er små og svære at finde, hvis man taber dem, og for det andet, at det er en god idé at vaske hænder før håndtering for derved at undgå skadelige kemikalier på frøene – hvis du er ryger, f.eks. nikotinrester.

 

Det gode cannabisfrø

Hvordan er det visuelle udtryk? Ser det sundt og frisk ud?

Friske og sunde frø vil sædvanligvis være grå, brune eller sorte med uforudsigelige aftegninger i form af mørke pletter eller striber. Overfladen på frøet vil være dækket af et tyndt lag voks, der reflekterer let, når det holdes op i lyset.

Et stort frø er også et sundhedstegn, idet man så må antage, at det er vokset til fuld modenhed. Visse cannabissorter producerer dog ganske små frø, så dette er ikke en garanteret indikator.

Hvis du er i tvivl, – og det er muligt -, så undersøg hvad du bør forvente af frøsortens udseende ift. form, farve og størrelse. Kontakt evt. producenten og hør om hvad du bør forvente.

Det dårlige/tvivlsomme cannabisfrø

Hvordan er det visuelle udtryk?

Hvis du ved første øjekast kan se at det er grønt eller hvidt, er det et tydeligt tegn på, at det ikke har fået lov til at udvikle sig til fuld modenhed. Frøet vil muligvis være spiringsdygtigt, men vil udvikle sig markant langsommere og mindre energisk.

Hvis frøet ved nærmere eftersyn har revner, der er slået fliger af eller på anden måde har fysiske skavanker, er det også et sikkert tegn på at det er af lav kvalitet. Dette indikerer, at frøet er mange år gammelt, eller ikke er blevet opbevaret korrekt og derfor har overskrevet holdbarheden; det er simpelthen tørret ind.

Hvis du har mistanke om at frøet er for gammelt, så pres det – let og forsigtigt – mellem tomlen og pegefingeren. Det skal føles fast og hårdt. Hvis det bliver knust eller krakelerer, betyder det, at det er dårligt (og værdiløst til at starte med, så vær ikke bange for at ”ødelægge” dem).

 

”Flyde-testen”

NB. Denne test vil sætte spiringsprocessen i gang, og er derfor ikke velegnet, hvis man vil beholde/gemme frøene bagefter.
Fyld et glas med vand (helst demineraliseret/destilleret/kildevand) og placér frøene deri.

Derefter er det bare at observere om de flyder eller synker til bunds. Frø, der bliver ved med at flyde på overfladen, er sandsynligvis ikke friske, mens frø, der synker til bunds, sandsynligvis er det.

Man skal dog væbne sig med tålmodighed, da det ofte tager 1-2 timer eller længere før de synker. Det er ikke usædvanligt at cannabisfrø – endog af meget høj kvalitet – har en super bastant frøskal, som vandet derfor kan være lang tid om at penetrere og få til at synke.

NB (igen). Denne test får de friske frø, som er sunket til bunds, til at igangsætte spiringsprocessen.

 

Den nemmeste og mest sikre kvalitetstest

Det er simpelthen at spire dem. Det kræver selvfølgelig at man bor i et land, hvor det er lovligt at spire cannabisfrø, samt at man har tid til at vente på resultatet.

 

Køb kun fra frøbanker med et godt ry og omdømme

Her hos Nordland arbejder vi udelukkende med frøbanker vi kender personligt, og derfor har sikkerhed for sætter en stor ære i super kvalitet og fantastisk genetik – præcist som annonceret. På den måde ved du nøjagtigt hvilken cannabisfrø, der er tale om, samt at kvaliteten er i top.

Alternativet – at købe fra en privatperson eller mindre anerkendt frøbank – kan naturligvis være rigtig godt (og billigt), samt have fantastisk genetik og kvalitet. Langt størstedelen af tiden er der dog ikke samme genetiske stabilitet og kvalitetsproducerer som hos de professionelle avlere. Det er derfor her en særlig god idé, at undersøge forholdene, før man køber.

0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen