Hampefrø cannabis superfood hampeprodukter sundhed

Hampefrø som superfood

Posted on 20. januar 2022

Frøene, som kan købes her på vores side, er ikke beregnet som fødevarer (og er i så fald et meget dyrt valg!), men her følger alligevel et indlæg om hampefrø som superfood. De små, skønne frø er nemlig blevet meget trendy som spise, da de er sprængfyldt med gode næringsstoffer for kroppen!

I dette blogindlæg vil vi komme ind på hampeplantens mange sundhedsmæssige fordele, en hurtig guide til hampeprodukter som basisfødevare, og afslutningsvis en lille liste over forhandlere, hvor produkterne kan købes.

Er du interesserede i at købe hampefrø/cannabisfrø til andet end fødevarer eller f.eks. dyrke dine egne frø? Se vores kæmpe udvalg her.

Hvad gør hampefrø til et superfood?

Basisfødevarer af Hampefrø cannabisfrø

Proteinerne i hampefrø

Hamp er en fantastisk kilde til protein og et godt alternativ til animalsk protein fra bl.a. kød og mælkeprodukter. Hampefrø indeholder 30-35% mere protein pr. gram end noget andet frø i verden, hvilket relativt set faktisk overgår kød, fisk og æg!

Protein er som bekendt essentielt for kroppen, ja faktisk livsnødvendigt; men det har også den fordel, at det er sværere at omsætte til energi sammenlignet med kulhydrat og fedt. Af den årsag giver protein dermed en længere mæthedsfornemmelse, hvilket er godt, hvis du gerne vil undgå at indtage for mange kalorier.

Har du et ønske om vægttab, er hampefrø dermed et godt supplement til din kost af 3 primære årsager:

  • Protein er det makronæringsstof, der mætter mest pr. kalorie.
  • Et højt proteinindtag under et vægttab minimerer tab af muskelmasse.
  • Protein har en høj termisk effekt – dvs. det kræver meget energi for kroppen af nedbryde og optage protein. Faktisk optager du ikke 25% procent af kalorierne fra protein. De 25% ”forsvinder” altså, og du kan spise mere og stadig være i kalorieunderskud.

#vægttabshack!

De essentielle aminosyrer i hampefrø

Hampefrø indeholder alle af de 9 typer såkaldte essentielle aminosyrer. Vores kroppe har brug for 22 forskellige aminosyrer som fundament for opbygning og reparation af væv, DNA, RNA, signalstoffer i hjerne og nervesystem, samt de nødvendige fedtstoffer i vores celler.

Adskillige af aminosyrerne producerer kroppen selv, men netop disse 9 aminosyrer fenylalanin, isoleucin, lysin, histidin, leucin, methionin, threonin, tryptofan og valin kan dyr og mennesker ikke selv danne, og er derfor nødt til at blive introduceret udefra via kosten. Derfor kaldes disse 9 for de essentielle aminosyrer – og de findes alle i hamp!

Udover dette, indeholder hampeplante også omega-3-fedtsyre, alfa-linolensyre (ALA), samt omega-6-fedtsyren gamme-linolensyren (GLA), der ikke findes i nogen anden plante. Fordelingen mellem de to optræder endda i et så godt som perfekt forhold på 1:3. Altså tre gange så meget omega 6 som 3.

Hjerteforeningen anbefaler, at vi netop spiser disse fedtsyrer, da det forebygger en række hjerte-kar-sygdomme. Omega-6-fedtsyrer sænker bl.a. risikoen for koronar hjertesygdom, mens omega-3-fedtsyrer bl.a. sænker risikoen for død af hjerteinfarkt.

Kostfibre, næringsstoffer og vitaminer

Hampefrø er også rige på kostfibre og indeholder magnesium, jern, vitamin B1 (thiamin), vitamin B2 (riboflavin), vitamin E og vitamin D – hvoraf især sidstnævnte kan være vanskelig at få nok af gennem en almindelig kost (særligt om vinteren).

Alt efter hvordan hampeplanten behandles, og hvilke dele af den, som man benytter, ændrer næringsindholdet sig, men nedenfor er her en hurtig tabel baseret på rå, afskallede hampefrø:

Hampefrø næringsindhold tabel

Guide til fødevarer af hampefrø

Hampefrø som superfood hampeprodukter sundhed

Hampefrø

Det mest anvendte hampeprodukt i madlavning.

Disse er små, har en delikat nøddeagtig smag, og fås både med og uden skal. Med skal er de relativt hårde og knasende, mens de afskallede hampefrø – altså uden skal – har en blødere konsistens i stil med solsikkekerner.

Hampefrø kan indgå i utrolig mange forskellige retter, og har et vundet stor popularitet, da de – grundet deres store næringsindhold – er blevet kendt som et superfood! Derudover smager de godt og er simple at bruge. De kan f.eks. drysses på grød eller yoghurt, blandes i smoothies, müesli, brød, salater og meget mere!

Hampefrø er en rigtig god kilde til fedtstoffer, men indeholder dog en anelse mindre fedt end mange andre nødder (se tabel nedenfor). Hampefrø har dog, som før nævnt, en stærk og komplet aminosyresammensætning, hvilket gør hampefrø til en kernesund fødevare til særligt den fysisk aktive person!

Hampefrø fedt indhold gram

Hampefrøolie

Hampefrøolie i skål

Har en blød, mild, nøddeagtig smag, der minder meget om eksempelvis hørfrøolie.

Hvis man ser på næringsindholdet, er hampefrøolie dog på mange måder sundere end de fleste andre olier.

Hampefrøolie har nemlig et stort indhold af flerumættede fedtstoffer.

De flerumættede fedtstoffer – ligesom de umættede fedtstoffer – tåler minimal varme eller slet ingen. Hampefrøolies rygepunkt er på 165 °C, hvilket er ret lavt for stegning og varme retter i almindelighed. Af den årsag bør du helst undgå at bruge olien til stegning, – gem den til at lave fantastiske lækre, kolde retter!

Hampefrøolie bør altid opbevares i køleskabet.

 

Hampeprotein

Et proteintilskud, der kan købes som pulver. Hampeproteinet har fået tilnavnet ”kongen af vegetabilske proteiner”, idet det er super let for kroppen at optage.

Udover at være letfordøjeligt, er det gluten-, sukker- og laktosefrit og indeholder samtidigt alle de essentielle fedtsyrer, som vi har behov for. Eftersom det er lavet af hampeplanten, er der intet animalsk over det, og det er derfor perfekt til vegetar og vegansk madlavning.

Protein bidrager til skabelsen og genopbyggelsen af muskler, hvilket gør det til et godt supplement til dem, der træner, særligt hvis man er veganer. Det samlede proteinindhold på 34,6 g pr. 100 g er som sagt højere end andre frø, samt kød, fisk, fjerkræ, mælkeprodukter og nødder!

Hampeprotein, idet det er lavet af planter, smager grønt og sundt (men ikke vildt godt). Heldigvis er det nemt at camouflere i mad- og drikkevarer ved brug af flere ingredienser.

Dette værende f.eks. i smoothies, men også kager, tærter, muffins og brød. Det bedste resultatet ved bagning med hampeprotein opnås med et blandingsforhold af 25% hampeprotein til 75% mel.

Hampefrø protein indhold tabel

Hampemel

Er mel malet af hampefrø, der er blevet presset for olie, og har en relativ grov struktur.

Med sin grønne farve er det superflot, og tager sig godt ud på tallerkenen, og er ligeså sundt, som det ser ud!

Det har et hav af anvendelsesmuligheder i bagværk og müesli, samt til jævning af saucer, supper eller som et fiber- og proteintilskud til smoothien.

Det grove mel har et højt indhold af fibre, er glutenfri og er godt for fordøjelsessystemet.

Dog, – netop fordi det er et groft mel – anbefales det derfor, at man kun erstatter 10-20% af melmængden i en given opskrift med hampemel. Det giver det bedste resultat.

Ligesom med hampefrøolien må hampemelet ikke opvarmes til mere end 165°C, da de eftertragtede, sunde fedtsyrer ellers nedbrydes. Ved bagning kan man dog bruge temperaturer op til 180 °C, da temperaturen inde i brødet her ikke når at overstige de maksimale 165°C.

 

Liste over forhandlere af hampeprodukter

Hampeprodukter kan efterhånden fås de i de fleste større supermarkeder, samt i praktisk talt alle helsekostforretninger. Det bredeste og største udvalg findes dog på nettet, og her følger derfor en liste over nogle gode forhandlere:

Bornholmerhampen.dk
Helsam.dk
Helsebixen.dk
Helsehelse.dk
Helseworld.dk
Matas.dk
Med24.dk
Netspiren.dk
Rawandmore.dk

0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen